Eurojuris Aalborg beskæftiger sig med alle privatrettens områder. Det er et område de fleste kommer i berøring med, på et eller andet tidspunkt i deres liv. Når det unge par flytter sammen og køber bolig, bør testamente og samejeoverenskomst overvejes. Når det voksne par med dine, mine – og måske vores – børn flytter sammen, opstår samme behov.
Der er aldrig tale om standardløsninger. Grundig gennemgang er nødvendig i hvert enkelt tilfælde. Familiens advokat skal besidde den viden og den fagkundskab, der er nødvendig, for at sikre en optimal løsning på netop dit behov.
Der er behov for familiens advokat når du køber fast ejendom. Det er et af livets største økonomiske investeringer og kræver derfor grundig og kyndig rådgivning. Benyt derfor altid din egen advokat og lad dig ikke spise af med hvad en person sælgers repræsentant vælger for dig. Husk at ejendomsmægleren er sælgers mand, og derfor alene varetager dennes interesser.
Når en nær slægtning eller en nær ven afgår ved døden, kan der være behov for, at familiens advokat assisterer med behandling af dødsboet. Det kan være smertefuldt selv at beskæftige sig med en nær afdødes personlige forhold, og det kan være mere kompliceret end først antaget. Familiens advokat sikrer at boet ordnes præcist og korrekt efter afdødes og familiens ønsker.
Ved indgåelse af ægteskab kan ægtepagt, særeje eller testamente være relevant. Reglerne om disse dokumenter kan være særdeles komplicerede og have vidtrækkende konsekvenser. Testamenter og ægtepagter bør derfor altid kun udarbejdes af kyndige advokater.
Eurojuris-Aalborg tilbyder sig som din families advokat.